Jens Nauntofte
med TV-reporteren i skudlinjen
Jens Nauntofte, mangeårig udenrigsreporter og kommentator ved TV-Avisen tilbyder mange spændende foredrag med efterfølgende debat med publikum.
Krigen i Irak og terrorismen har forandret vor verden drastisk siden angrebet mod USA den 11.september 2001.
Begge spørgsmål har han fulgt tæt. Han har ofte besøgt Irak og mødt Saddam Hussein, før han blev kendt som frygtet diktator. Jens Nauntofte har i årtier rejst Mellemøsten på kryds og tværs, mødt toppolitikere og konger, terrorister og hellige mænd.
Vi befinder os i en vanskelig og ubehagelig tid, hvor trusler om terrorisme og religiøse fanatisme berører vor hverdag. Oliepriserne svinger dramatisk i takt med terrorangrebene, og det berører os direkte på vor pengepung. Vi er blevet mere afhængige af denne ny virkelighed, end vi bryder os om.
Temaerne for foredragene rækker fra Det hvide Hus i Washington til præsidentkontorerne i Mellemøsten - og terroristernes hemmelige tilholdssteder.
|